Januar 2026
Hold da kæft – så starter 2026 da lige.
Sne, kulde , (mere) krig og trusler – det bliver så skønt et år!!!….!
Vinene i 3stk. kassen:
Nå… Men vin kunne jo være vejen til fred og glæde. Så længe det nydes med måde, så lad os komme i gang med det!
I starter med rød Bourgogne fra Delhomme. Den saftige/lyseste af de to røde de laver – i det herrens år 2022. Hvor alt Pinot Noir fra Bourgogne drikker så let af årgangen sikkert snart ikke findes mere!
Vi hopper videre til den lyseste røde fra de skøre kugler… Christelle og Gilles Wicky. 2024 er året hvor der ingen vin kom ud af Jura. Så det meste er Gamay fra Beaujolais, dog toppet med de få druer Trousseau og Poulsard der overlevede året. Ren fryd at hælde i halsen.
I slutter 3 stk. kassen af med mere Gamay – fra en anden Jura-bonde… Ja. Jura har åbenbart ikke længere nok i sig selv!
Men det gør ikke noget, når det nu er Pauline og Géraud der laver vinen. For det kan de sgu!
Jep – 3 røde i træk… Tror det er første gang?
Men vi, vores kroppe og sind har altså brug for noget at styrke os på…
Og bare rolig. Hos Nøgenvin bliver det aldrig rigtigt tungt/mørkt og dystert!
Nyd måneden – nyd hinanden <3
Halløj det er lyst, frækt og saftigt det her!
Let på tå / æterisk løft i frugten og knap så meget “bondemand” som tidligere årgange.
Æterisk snude med så meget tranebær/hindbær og grønne urter væltet rundt i appelsin af du nødvendigvis må klappe i dine hænder!
I munden de samme elementer, søde røde bær, vilde urter og det æteriske løft i form af kælen VA. For fanden – jeg er forelsket!
Serveringstemperatur / Holdbarhed:
Jeg kører den direkte fra vinskabet, 10 grader – dog kan du sagtens have den stående en times tid på bordet eller mere, da den sagtens kan klare at gå til 15-17 grader.
Har drukket/smagt vinen over to dage uden forfald – men vil anbefale at drikke den på dag 1, hvor frugten står renest. Sådan er det oftest med rødvin for undertegnede.
Mad og vinparring:
Det er jo januar og vi skal tænke grønt, sundt og let… Derfor: Rødbedetatar med kapers og sprøde rugchips.
NB. Rødbeder kan udskiftes med kød hvis du ikke tør/orker rodfrugter!
Snuden er lys og saftig – ribs og tranebær i front, med et strejf af urter og en antydning af reduktion lige ved åbning (det forsvinder med lidt luft). Under det hele ligger en kølig friskhed, der skriger iskold januar.
I munden er syren sindssyg flot, perlende juicy energi og frugt, der holder sig helt i den (lyse)røde ende: røde bær: jordbær, hindbær, ribs og tranebær. Et lille twist af appelsinskal er der også – giver den frække kant.
Super nemt at drikke – og det smager drøn godt.
Serveringstemperatur / Holdbarhed:
Jeg kører den direkte fra vinskabet, 10 grader – dog kan du sagtens have den stående en times tid på bordet eller mere, da den sagtens kan klare at gå til 15-17 grader.
Har drukket/smagt vinen over to dage uden forfald – men vil anbefale at drikke den på dag 1, hvor frugten står renest. Sådan er det oftest med rødvin for undertegnede.
Mad og vinparring:
Drik den mens du laver mad eller blot til en hyggelig stund. Eller af krus til et frækt tapas-bord…
Gamay lavet på samme måde som de øvrige røde fra Marnes Blanches – og man er ikke i tvivl. Her har vi at gøre med Gamay på klassisk vis, hvilket altså vil sige maceration på hele klaser, men klassisk maceration – ikke maceration carbonique!
Ikke at det er skidt, altså maceration carbonique, men Gamay på ægte/traditonel vis giver en mere seriøs rød – med mørkere bær, flere animalske toner og lidt bålrøg – måske fra fad?
Og hold nu fast… For det er jo Géraud!
Så vinen står lys og slank, sart og fin og med fræk syre – lige til at bælle… med mådehold!
Serveringstemperatur / Holdbarhed:
Jeg kører den direkte fra vinskabet, 10 grader – dog kan du sagtens have den stående en times tid på bordet eller mere, da den sagtens kan klare at gå til 15-17 grader.
Har drukket/smagt vinen over to dage uden forfald – men vil anbefale at drikke den på dag 1, hvor frugten står renest. Sådan er det oftest med rødvin for undertegnede.
Mad og vinparring:
Skulle “man” grille lidt forskellige rodfrugter og en dejlig øko-kylling?
Tror det kunne være meget frækt.
Landsbygaden 16 A
8870 Langå
CVR: 4296 1825
Telefon: +45 42478577
E-mail: info@noegenvin.dk
Vi sender hurtigt og sikkert med