Modsat den første røde fra Couleur Fleur (Læs: Deres første vin nogensinde), står denne vin med massiv Gamay-frugt i en stil der minder om seriøs Cru Beaujolais. Søde brombær, hvide blomster og jern/mineral/jordbund vælter op i snuden på dig – og munden er stoppet med spændstig mørk most, med fræk syre og elegance. Smager virkelig frækt og lover godt for det lille hus – hold jer til!
Badeanstalt… Ja for fanden!
Citrusstænk i mund.
Ulmende i snude, med underliggende sten og hvide blomster. Brændende intens.
Sten, citrus og hvid peber. Fræk mund! En vin der river dig rundt…
Ofte brugt blandt bilforhandlere og vinforhandlere er udtrykket “smager af flydende sten”… Her er de flydende sten du godt gider at drikke!
Helt ærligt så er jeg ikke vild med Riesling fra Mosel, men lige netop Philip kan noget andet – shit jeg elsker det!
60% de Velours 2020 var måske nok udsolgt da jeg besøgte Robin i marts 2022… Men, når man (læs: Extra Brut) var på besøg og langtur mente Robin at vi da godt lige kunne teste vinen som der lå en lille smule af – i et hjørne af kælderen. 2020 er anderledes end de forrige årgang! Stoppet med jul, altså krydderierne og den smukke and, plus fond og appelsiner fra denne skønne tid. Svært saftig og ustyrligt påtrængende hvisker den dig i øret… Så drik mig dog!!! Og det gjorde vi, med stort velbehag!
Jeg er klar over at I skal igennem to flasker Gamay i denne måned og det beklager jeg. Og så alligevel ikke – for de passer perfekt til årstiden og stemningen vi går ind i. God fornøjelse!
Ved første snif er jeg usikker. Havde jeg fået denne vin med bind for øjnene eller blot viden om at den kom fra Jura ville jeg klart gå med en lettere reduktiv/pruttet og fræk Poulsard. Der er ingen tvivl om at Cyril og Charlotte har forsøgt at lave en rødvin på grå druer fra Alsace. Slagerbutik, søde bær og røg er der nok af, men som vinen udvikler sig og måske også det faktum at jeg ved det er Pinot Gris, så føles strukturen nu alligevel lidt anderledes end hvis det havde været Poulsard… Men skidt, for det er skide frækt og voldsomt læskende!
Jeg elsker når det seriøse parres med letdrikkelighed.
Florpåvirket? Ja tak!
Så jeg kan altså bare smide snart hvilken som helst ost ind i arenaen med denne vin? Ja da!
Men kan jeg også bare pøse et glas på terrassen en vilkårlig onsdag? Ja, hvis du har hang til en salt og fedmefuld satan!
Men helt seriøst – Gør dig den tjeneste og skaf noget Mont d´or eller god Comté og så giv den gas en aften du trænger. Vinen kan køres over flere uger/måneder hvis den er for vild for dig eller du blot vil strække den lidt.
Jeg elsker energien i vinene fra Christophe! Han formår altid, trods ret meget fylde og vægt, at holde syren spændstig og vinene helt i live. Den røde PetNat på ren Pinot Noir er kombinationen af bittersød tranebærjuice og gammel rusten SCO-cykel. Måske krydret med våde efterårsblade, sommerhindbær og vindblæst rosmarinbusk. Okay – det stikker sgu nok lidt af, men kør den i store glas og slurke og så er den dag da i det mindste reddet!
Landsbygaden 16 A
8870 Langå
CVR: 4296 1825
Telefon: +45 42478577
E-mail: info@noegenvin.dk
Vi sender hurtigt og sikkert med