En skøn vin med klare træk fra den malolaktiske gæring i form af peach-melba youghurt vendt med pærer og stænket med saft fra markante citroner – ingen tvivl om at det er Riesling!
Der er en fræk lille let oxi-kant i munden med ristede nødder, som pynter og giver kant – Syren er også på spil, men den skal sgu være der, for frugten er cremet og dyb. Ja tak!
Dufter af Rhone som var det 1990 – før verden gik af lave, før Rhone blev badet i fad, alkohol og Parker. Jo jo – den har da stadige den dybe og intense kirsch-næse, men her uden spor af likør. Jord, urter og lyse røde hindbær danser tæt under din snude.
I munden køres den ind med massive efterårshindbær, igen den støvede jord og de grønne urter og et helt rart og tiltrængt tanninkram omfavner frugten.
Det findes ikke meget bedre til vingeskudt and, brun sovs og overkogte kartofler!
Indrømmet. Jeg er ikke fan af sød vin, men den her (7 gram restsukker) tænder et eller andet i mig!
Den er så dyb og cremet, stoppet med grønne æbler vendt i honning og nødder, salt og røg – og skal ret være ret, så er 7 gram restsukker intet når syren i vinen i vinen bare er tilsvarende høj – Chenin kan bære sukker som ingen anden drue (i mine øjne), rigdommen, syren og sødmen i dette tilfælde balancerer og så stinker det for frækt!
Landsbygaden 16 A
8870 Langå
CVR: 4296 1825
Telefon: +45 42478577
E-mail: info@noegenvin.dk
Vi sender hurtigt og sikkert med