De 3 flasker Nøgenvin denne måned.
Vine lavet på druer og intet andet!
Vine lavet af passionerede europæiske vinbønder!
Udvalget vil oftest afspejle årstiden, men vinene er altid båret af syre, friskhed og spændstig frugt.
Ganske simpelt!
104 flasker (0,5 liter) er alt der kunne presses ud af denne mikroparcel. Hele produktionen er sendt til Danmark og alle flasker står med unikke håndskrevne labels. Tosset projekt, men skidt – for det spiller sgu!
Vinen står elegant i snuden med hvid te, saltet græs (det er en ting!), ferskenskind og umoden abrikos! Giver du den en svingom i koppen og det gør du, så stikker det af med sommer og sandstrand eller nok rettere rosenbusk og hyben – definitionen på en liderlig snude!
I munden rykkes den søde røde tobak (måske det bare er grape og tranebær) af spændstig ”grøn” syre drysset med kandiseret appelsinskal. Bør deles, men jeg forstår dig godt hvis du ved en fejl selv drikker det hele!
Står som en ældre BdN i glasset hvis man tager Champagnebrillerne på. Men det gør man ikke, for det er bare petnat!
Men ikke bare en simpel slasker af en PetNat. Aldrig før har jeg smagt så meget dybde og klasse i petnat fra Julien, den har tunge gærnoter, sprælsk abrikos overdynget med dyr vanilje og salte fisk fra dåse. Tror jeg. Et er sikkert, den er kompleks og jeg elsker den! Ligeledes rykker den dig rundt i munden, mere kompleks end saftig og så tæt og dyb i frugten at du til tider tænker du måske burde hive de der Champagnebriller på – for det her kan da ikke bare være vin lavet på druer, simpelt og bondsk?
Okay. Det her en af de vine jeg egentlig ikke har lyst til at sælge. Den minder mig så meget om Bundsandstein 2013 fra gode gamle Enderle & Moll – måske med lidt mindre bund og dybde, men til gengæld mere saft. Det skræmmer mig sgu! Det her er basis fra Matthias og det smager næsten overjordisk, men desværre er der nærmest intet af det. Æterisk snude med så meget tranebær/hindbær og grønne urter væltet rundt i appelsin af du nødvendigvis må klappe i dine hænder!
I munden de samme elementer, søde røde bær, vilde urter og det æteriske løft i form af kælen VA. For fanden – jeg er forelsket!
Landsbygaden 16 A
8870 Langå
CVR: 4296 1825
Telefon: +45 42478577
E-mail: info@noegenvin.dk
Vi sender hurtigt og sikkert med